Om Os
Økologisk - lokalt - italiensk
Vi er to madglade drenge der elsker Italien og italiensk mad. Vores største passion er at skabe oplevelser omkring mad, komplimenteret af smuk musik, smukke omgivelser og godt selskab.
Vi er drevet af at gøre en forskel både for leverandører og Verden - men også for den enkelte gæst.
Vi vil aldrig gå på kompromis og derfor er en stor del af vores hverdag, at køre rundt i lokalområdet efter de bedste og mest friske råvarer.

Vores Historie
Wannabe Italiano startede tilbage i 2020, hvor ejer og kok, Michael Ellegaard, bosatte sig i Ebeltoft efter flere år i Italien. Den første sommer lavede Michael tredive events rundt på Mols - med italiensk mad, musik og vin. Alt blev udsolgt og sommeren var en stor succes for den nye lille virksomhed.
Året efter begyndte arrangementerne at udvikle sig til større arrangementer - blandt andet en opera-aften under åben himmel på Basballegaard. Samme år nåede Michael også at forpagte et slot på Djursland, lave mad-tv for en italiensk producent og ikke mindst, en masse catering rundt i lokalområdet.
Den store interesse for italiensk mad af lokale økologiske råvarer, gav i 2022 Michael idéen til at åbne en sommerrestaurant - og selvom det naturlige var at åbne midt i Ebeltoft, besluttede Michael sig for Basballegaard - den smukke gård på en bakketop med udsigt over Mols, vand og bakker. Og det var denne sommer, at Michael ansatte en romersk kok, Gianluca, som senere skulle blive partner i virksomheden.
Med en fælles kærlighed til Italiensk mad og en passion for at dele denne kærlighed med andre - blev det besluttet at 2023 skulle være året, hvor Wannabe Italiano skulle have en ægte italiener ombord.






Mød Teamet
